top of page

Vi sætter den gamle kro i stand

  • Facebook Social Icon
borgersal.jpg

Borgerforeningens sal

IMG_4094.JPG

Tremplen mures

IMG_4134.JPG

Tagarbejdet i fuld gang

IMG_4005.JPG

Foreningen Korinth Kro vil i samarbejde med frivillige, erhvervsskoleelever fra Syddansk Erhvervs Skole (SDE) i virkelighedsnær praktik og håndværkere renovere og puste nyt liv i den bevaringsværdige, kulturhistoriske Korinth Kro. Foreningen vil renovere bygningerne og gentænke kroen som et nytænkende, fremadskuende moderne Korinth Outdoor Hostel, med cykelværksted og cykelhotel, udendørs hængekøjehus, udekøkken, vildmarksbad, bålplads og plads til hesten på en nærliggende fold. Korinth Outdoor Hostel vil tilbyde overnatning i pæne, enkle værelser og udleje lokaler til fest, foreningsbrug, møder, kurser og lignende. Overskuddet fra driften af aktiviteterne skal bruges til, at økonomisk trængte børnefamilier får mulighed for et ophold på Korinth Outdoor Hostel i den smukke sydfynske natur.

 

Korinth Kro, der af Faaborg-Midtfyn Kommune i foråret 2016 blev dømt til nedrivning, har stået tom i en del år og kræver en gennemgribende renovering for igen at være funktionsdygtig. Foreningen Korinth Kro fik ved hjælp af et lokalt engagement og mange ildsjæle omstødt denne beslutning og er nu i gang med at rejse kapital til renoveringsarbejdet.

​

Den almennyttige forening - Foreningen Korinth Kro blev stiftet d. 10. maj 2016 med det primære formål er at redde de historiske og bevaringsværdige bygninger, der har huset Korinth Kro. Bygningerne, der er en del af danmarkshistorien, er navngivet Korinth af digteren Jens Baggesen og grevinde Sybille Reventlow og er således byens dåbsattest.

​

Foreningen renoverer bygningerne  til overnatnings-stedet Korinth Outdoor Hostel, som fremadrettet drives som et foreningsdrevet nøglefrit hostel, til gavn for danske/udenlandske turister, lokalsamfundet samt, på sigt, økonomiske trængte børnefamilier, der inviteres på ferieophold.

​

I sommeren 2019 indviede vi annekset med 28 sengepladser. Enkeltværelser, dobbeltværelser og familie værelser - samt fælles opholdsrum. Se mere under UDLEJNING hvis du er interesseret i at leje et værelse eller to.

​

I 2020 har vi arbejdet med at få et nyt tag på hovedbygningen, samt med at få restaureret facaden mod Reventlowsvej. Et arbejde der blev mere omsiggribende end vi havde frygtet. Den gamle bygning havde sat sig og vi var nødt til at sikre den, så den ikke styrtede sammen inden for et kort årrække.

​

I 2020 gik vi også i gang med at restaurere borgersalen (gildesal til 60 personer), et industrikøkken samt etablere toiletfaciliteter til gæsterne. Dette blev indviet i sensommeren 2021.

 

Pt. er vi i ved at renovere 4 værelser på 1. salen. Alle vil få eget bad og toilet. Vi håber at blive færdige til sommeren 2022.

Murværket repareres

bottom of page