top of page

Visionen og projektet

Fil 18-09-2016 10.39.10.jpeg
IMG_5326.JPG

Visionen for Korinth Outdoor Hostel er, at skabe et bæredygtigt turisttilbud med friluftsliv og lokal historie som fundament. Foreningen Korinth Kro gentænker og fornyer en vigtig kulturhistorisk bygning, så den igen får betydning og bliver værdiskabende for såvel gæsterne som de lokale og lokalt engagerede ildsjæle.

 

I et samarbejde med frivillige, erhvervsskoleelever fra Syddansk Erhvervsskole i virkelighedsnær praktik, folk i samfundstjeneste, håndværkere og ved hjælp af fondsmidler vil Foreningen Korinth Kro renovere og puste nyt liv i de bevaringsværdige, kulturhistoriske bygninger. Foreningen vil gentænke kroen som et nytænkende, fremadskuende projekt for et moderne Korinth Outdoor Hostel, med cykelværksted og cykelhotel, udendørs hængekøjehus, udekøkken, vildmarksbad, bålplads og plads til hesten på stedets eget høhotel. Korinth Outdoor Hostel vil tilbyde overnatning i pæne, enkle værelser og udleje lokaler til fest, møder, kurser, foreningsbrug og lignende.

​

Eventuelt overskud fra foreningen bruges til støtte for økonomisk trængte børnefamilier til ferieophold på Korinth Outdoor Hostel, samt til sociale eller humanitære foreninger i lokalområdet.

bottom of page